Enten-Eller: Et Livs-Fragment

kr. 194,95 DKK

Den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen har lært af fagets bedste, og i sin helt egen Mesterlære sammenholder hun de erfaringer med sin egen primære metode: udviklingen af moodboards. Den metode anbefaler hun i øvrigt til alle, der kæmper med at skærpe deres idé. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i Charlotte Bruus Christensens faglighed, anbefaler hun her Enten-Eller: Et Livs-Fragment af Søren Kierkegaard.

"Nogenlunde samtidig med at jeg gik på opdagelse i ’Masters of Light’, læste jeg Søren Kierkegaards ’Enten-Eller’. Det har nok været omkring min gymnasietid i Vordingborg. Jeg har et gennemtærsket eksemplar med en masse overstregninger – blandt andet denne passage: ”Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedens lidenskab, det øje, der overalt evigt ungt, evigt brændende ser muligheden. Nydelsen skuffer, muligheden ikke.”
Uden at jeg var bevidst om det, var min søgen efter den intensitet, jeg siden har forsøgt at fange med mit kamera, gået i gang. Jeg havde en helt naiv, jomfruelig trang til at forstå livet. Til at finde ud af, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hvorfor bliver vi frustrerede? Hvorfor er der nogen, der siger, at de er deprimerede? Jeg har også læst Jung og Freud.
Da jeg gik på filmskolen, ledte jeg efter noget andet, end mine fem medstuderende gjorde. Kierkegaard har været med til at slå fast, at jeg søger efter noget helt bestemt. Jeg har den søgen i mig hver dag, når jeg er på en filmoptagelse, for de billeder, jeg laver, handler jo om, hvad en person føler i en given situation. Jeg har læst et manuskript, og så er der en skuespiller, der tolker det, og de to komponenter skal jeg lægge sammen, så folk kan føle det gennem mine billeder. Det skal ikke bare se smukt ud. Det der med at tolke er vigtigt – både et manuskript og et andet menneske, som skal spille rollen. ’Enten-Eller’ er en af grundstenene i det arbejde."

Denne udgave:

  • Bog, paperback
  • Dansk
  • 252 sider